Prismatch

Prismatch-mærket – din garanti for markedets bedste pris på murerværktøj

Murerfirmaet Romvig ønsker at være din foretrukne leverandør af murerværktøj, redskaber og materialer. Derfor tilbyder vi Prismatch i vores webshop, så du kan være sikker på at få den bedste værdi for pengene.

Hvad indebærer prismatch?

Prismatch er en garanti for den bedste pris på bestemte produkter i shoppen. Hvis varen er forsynet med Prismatch mærket, kan du være sikker på at den holder den lavest mulige pris.

Hvis du finder murerredskaber til en lavere pris hos en af vores konkurrenter, vil vi matche prisen. Det betyder, at vi sælger varen til den samme pris. Plus vi giver yderligere fordele til vores kunder.

Hvordan opnår jeg Prismatch?

Hvis du ønsker at gøre os opmærksom på en lavere pris på murerredskaber hos en af vore konkurrenter, er det vigtigt at du har dokumentation for denne pris. Dokumentationen kan være en annonce, som du har taget et foto eller et screenshot af, eller et link til en produktside.

Hvad er betingelserne for Prismatch?

Betingelser for Prismatch gælder følgende:

  • Der skal være tale om identiske varer
  • Varen skal være til salg på en dansk hjemmeside eller butik
  • Varen skal være på lager

Prismatch gælder ikke i forbindelse med kø-tilbud, åbningstilbud, tilbud i begrænset antal, medlemstilbud, personlige tilbud og så videre. Der skal, med andre ord, være tale om en annonceret varepris.

Kan jeg gøre brug af prismatch efter jeg har fået varen leveret?

Ja – du kan faktisk godt få refunderet differencen på leverede varer, hvis du finder varen billigere andet steds. Har du fået leveret din bestilling og det er inden for 14 dage efter leveringen, kan du gøre brug af prismatch på bestilte varer. Det kan du gøre ved at skrive til os på mike@murerromvig.dk – husk at tilføje ordre nr. i mailen.

Få en god pris som erhvervskunde hos Murerfirmaet Romvig

Har du en større bestilling af murerværktøj? Det kan være du har ansat en ny medarbejder eller har påtaget dig en større opgave, og i den anledning skal have firmabilen, fyldt med murerværktøj og murerredskaber. Eller måske står du i den ulykkelige situation, at du har fået stjålet dit murergrej i firmabilen og derfor skal købe nyt. Send os en mail på mike@murerromvig.dk og vi vender hurtigst muligt tilbage med en pris.

Hvis du ikke kan finde det murergrej eller de materialer, du søger, her i webshoppen, hører vi gerne fra dig. Du skal være velkommen til at give murermester Mike Romvig et kald på 50 50 63 74, hvis du har forslag til murerredskaber, vi kan sælge via vores webshop. Du kan også skrive til os via denne side. Så vender vi tilbage så hurtigt som muligt.