Renovering af trapper
Murerfirmaet Romvig tilbyder renovering af trapper uanset tilstand og materiale.
Er dine udendørs trapper i dårlig forfatning – evt. som følge af manglende vedligeholdelse samt daglig slid og udsættelse for elementernes rasen – kan de være direkte farlige at anvende. Og kønne ser trapper sjældent ud, når belægningen på trappetrinene flækker af, og stenene eller cementen begynder at suge væske til sig.
Dette gælder såvel murede trapper som trapper støbt i cement eller beton. Er materialet først begyndt at smuldre, skal der sættes ind med det samme for at undgå, at skaden breder sig, og gør det uigenkaldeligt af med trappen. Og hvis du gerne vil undgå at skulle ud og investere i en ny trappe, kan det godt betale sig at kontakte en professionel murer med henblik på renovering af trapper, så de kan holde mange år endnu – og samtidig fremstå pæne og præsentable.
Trapperenovering i beton
En af de alvorlige følgevirkninger ved skader på trapper i beton er, at de begynder at suge vand til sig. Dermed bliver betonen mere løs i strukturen, og eroderingen, som forårsager smuldringen, forværres hurtigt. Derfor er det vigtigt at få lappet de huller, der måtte opstå i betonen, og samtidig holde øje med belægningen på trinene. Er overfladen ved at være slidt igennem, er det på tide at udskifte denne belægning. Og her kan et professionelt murerfirma virkelig gøre en forskel.
Murerfirmaet Romvig har mange års erfaring med behandling og beskyttelse af trapper støbt i beton. Vi benytter stærke og solide materialer til at forny belægningen på alle trappetrin, så trappen både fremstår flot og indbydende, og samtidig genvinder sin styrke og modstandsdygtighed over for vind og vejr. Med en lækker, skridsikker overfladebehandling kan din betontrappe få sit friske look tilbage – eller måske et helt nyt look, hvis du ønsker det. Du kan vælge at få din udendørs trappe belagt med vandafvisende og frostsikker belægning, hvis du ønsker et endnu mere langtidsholdbart resultat. Belægningerne findes i mange farver og mønstre, og du vil altid kunne finde en belægningstype, som passer præcist til din trappe og din smag.
Renovering af trapper i sten eller fliser
Mange parcelhuse og villaer er udstyret med trapper som er muret op i helt almindelige mursten. Disse kan naturligvis også lide skade ved daglig brug, og derfor få brug for en renovering. Vi skifter gerne defekte sten ud, og matcher de nye sten til de eksisterende. Vi renser mørtelfuger op og reparerer dem, hvis de skulle være ødelagte, hvilket alt sammen er med til at sikre trappens holdbarhed. Ved renovering af trapper i mursten sørger vi samtidig for at vurdere, om trappen synker, og om der er brug for ekstra understøttelse af underbunden.
Hvis din bolig er af mere statelig art end en standard villa eller et parcelhus, for eksempel et herresæde eller en af de store danske proprietærgårde, er du måske så heldig, at din hovedindgang er forsynet med en af de virkelig smukke trapper, udført i mursten, kampesten eller marmor, og måske endda med to fløje. Denne type trapper kan også gå i forfald, og her kan Murerfirmaet Romvig også komme til hjælp. Vi udfører renovering af trapper i alle materialer, og nedsunkne trapper i sten eller marmor er ingen undtagelse. Med respekt for trappens visuelle udtryk og kulturelle og historiske værdi kan vi nænsomt genskabe trappens smukke udseende og robusthed ved understøttelse af sten eller fliser.
Dette gælder også for kirketrapper eller slotstrapper. Mange virksomheder og kulturelle institutioner gør brug af professionelle murerfirmaer, når det gælder om at holde de smukke og bevaringsværdige trapper ved lige, så de fremstår som flotte indgange til såvel slotte og herregårde som museer og virksomhedsdomiciler.
Få uforpligtende tilbud på renovering af trapper til private og erhverv
Uanset om du skal have udført renovering af indendørs eller udendørs trappe – for eksempel trappe i haven, i forbindelse med din hovedindgang, eller foran indgangen til din virksomheds hovedkvarter, kan du hos Murerfirmaet Romvig altid indhente et gratis og ikke bindende tilbud på renovering af trapper, uanset om der er tale om stentrapper eller betontrapper.
Du kan ringe til os på tlf 50 50 63 75 eller skrive til os på email adressen Mike@murerfirmaetromvig.dk, hvis du ønsker at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og dine trapper