Konvertering af brændeovn til masseovn

På de nedenstående billeder kan du følge forvandlingen af brændeovn til masseovn. Boligejeren ønskede at få sin gamle brændeovn muret inde, så den fremover kan tjene som en effektiv og miljøvenlig masseovn.

I det følgende kan du læse mere om fordelene ved at konvertere brændeovn til masseovn – og så kan du blive klogere på om det måske er en løsning for dig.

Hvad er en masseovn?

Det er blevet meget populært at ombygge den traditionelle brændeovn, der typisk er udformet i metal, til en masseovn. En masseovn – også kaldet en stenovn eller en finsk ovn – er en særlig form for brændeovn, hvor selve ovnen er indkapslet i sten.

Når man opmurer en skal omkring sin brændeovn, kan man skabe en lækker masseovn. På den måde kan man undgå de meget varme overflader, som opstår når man tænder op i sin brændeovn.

Varmen går ikke tabt, men bliver mere jævnt fordelt gennem de porøse mursten. Ovnen får en større masse – deraf navnet – hvilket gør, at varmen oplagres under fyring.

Varmen afgives over flere døgn i stedet for – som det er tilfældet med en almindelig brændeovn – øjeblikkeligt i form af strålevarme. Det betyder, at du kan nøjes med at fyre et par gange i døgnet, og ikke kontinuerligt.

Hvorfor få brændeovnen bygget om til masseovn?

Der er flere gode grunde til at konvertere den gamle brændeovn til en masseovn. Hvis du har plads i stuen, er det værd at overveje at få udført denne ombygning inden vinteren sætter ind.

Neden for beskrives nogle af fordelene ved at skifte fra brændeovn til masseovn.

Optimal udnyttelse af energien og mindre forurening med en masseovn

En masseovn udnytter i kraft af sin massive konstruktion energien i brændslet på optimal vis. Varmen forsvinder ikke op igennem skorstenen, men lagres som beskrevet i stenene, og frigives i løbet af flere timer.

Samtidig højnes brændværdien af træet, idet forbrændingen som følge af den gode isolering fra murstenene sker ved op til 1000 grader Celsius. Og som ekstra bonus minimeres mængden af forurenende partikler fra forbrændingen.

Spar penge med en velbygget masseovn

Når energien på denne måde udnyttes optimalt, siger det næsten sig selv, at ovnen på sigt repræsenterer en ikke ubetydelig besparelse. De høje temperaturer, der opstår i forbindelse med fyring, gør at du kan anvende brænde, som du ikke normalt ville bruge i en brændeovn. Du kan for eksempel bruge gran og fyr.

Din masseovn har, med andre ord, tjent sig selv hjem i løbet af ganske kort tid. Men dette er ikke de eneste fordele du får med en masseovn, som kan bruges på mange forskellige måder.

Nogle boligejere vælger at få en bageovn eller en pizzaovn indbygget i masseovnen, så varmen kan bruges i forbindelse med madlavning. Hvis du vælger en løsning, hvor din masseovn er tilsluttet en varmeveksler, kan varmen fra ovnen endvidere udnyttes i forbindelse med opvarmning af vand, for eksempel til gulvvarme. Og på grund af de høje temperaturer minimeres risikoen for kondens, hvilket betyder ingen løbesod i din skorsten!

Få en flot stue med en veludført masseovn

Foruden de miljø- og energimæssige fordele ved at konvertere brændeovn til masseovn, er der flere æstetiske grunde til at foretage denne ombygning. Når du lader din gamle brændeovn indmure, giver du den et helt nyt look.

Du behøver ikke at investere i en helt ny brændeovn bare fordi den er gået hen og blevet lidt slidt. Så længe brændeovnen er sikker og funktionel, kan du få den til at fremstå ganske nyt ved at lade en murer omdanne den til masseovn.

Samtidig skaber man et flot og helstøbt indtryk, hvor ildstedet i højere grad går i ét med det øvrige murværk. Vælger man at lade sin masseovn mure op i sten der matcher væggen, ser det ud som om ildstedet er indbygget i boligen. Man kan på den måde skabe en illusion om en pejs eller en kamin, og give ovnen et mere unikt og personligt udtryk.

Hvordan foregår opbygning af masseovn?

Når vi hos Murerfirmaet Romvig får til opgave at opbygge en masseovn ud af en eksisterende brændeovn, foretager vi først en vurdering af såvel brændeovnens tilstand og beskaffenhed som rummets disposition og brændeovnens placering. Denne vurdering skal ligge til grund for den endelige udformning af ovnen.

En masseovn bør være placeret forholdsvis centralt i huset. Dette for at sikre, at varmen fordeles jævnt i rummene. Samtidig bør funderingen være i orden, da en masseovn hurtigt kan komme til at veje flere ton. Derfor tjekker vi gulvet såvel som det underliggende fundament, og sikrer derved at bære evnen er i orden.

Til opmuring af masseovn benytter vi mursten og pejsemørtel. For at give masseovnen et rustikt præg, har vi efterfølgende indfarvet mursten og pejsemørtel. Dette gøres ved en proces, der kaldes patinering. Som du kan se på billederne, bliver resultatet meget smukt og ensartet, og falder godt i tråd med omgivelserne.

Skal din brændeovn ombygges til masseovn?

Som tidligere nævnt er ombygning af brændeovn til masseovn en populær løsning med mange fordele. Hvis du synes, at denne løsning lyder som noget for dig, kan du altid tage kontakt til os for et godt tilbud på ovnsætning. Skriv til os via denne side, eller giv os et kald på telefon 50 50 63 74. Så vender vi tilbage med et skarpt tilbud på opbygning af masseovn.