Her på siden kan du se resultatet af en tagreparation, som vi har udført. Tagryggen var præget af mange års udsættelse for vejr og vind, og havde desværre taget skade. Det er vigtigt at få repareret skader på taget, da disse for det første kan medføre skader på huset som helhed, og for det andet kan give anledning til farlige situationer i forbindelse med nedfaldende tagsten.
I dette tilfælde er der tale om et klassiske etplans parcelhus med et skrånende tag, opført omkring år 1960. Et tegltag af denne type har normalt en levetid på mellem 60 og 100 år, hvis konstruktionen er udført korrekt. Der kan dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt at udskifte enkelte sten eller dele af taget – eller, som det er tilfældet her, foretage reparationer af tagryggen.
Professionel tagreparation ved Murerfirmaet Romvig
Tegltage er smukke, slidstærke og holdbare. Det er dog også forholdsvis dyrt at få lagt et spritnyt tegltag. Det er derfor altid en god idé at have styr på tagets tilstand og beskaffenhed – og få det repareret med det samme, hvis det har taget skade.
Der ud over er det smart at være på forkant med udviklingen. Hvis dit gamle tag er utæt eller på anden måde beskadiget, kan det nemlig have store konsekvenser for såvel indeklimaet som husets generelle helbred.
Er taget på dit hus mere end fyrre år gammelt, kan det godt betale sig at få det efterset med jævne mellemrum. Det er ikke sikkert, at du selv kan spotte skader i taget, som for eksempel defekte tagsten eller – som i tilfældet oven for – en beskadiget tagryg, der skal repareres.
Hvornår er det nødvendigt at skifte hele taget ud?
Det er langt fra sikkert, at det er nødvendig med en total udskiftning af taget. I nogle tilfælde kan taget på et hus være så svært beskadiget, at en udskiftning anbefales.
Hvis taget er blevet ødelagt under en storm, eksempelvis et træ, der er væltet ned oven i taget, kan det være nødvendigt med et helt nyt tag. Men i mange tilfælde, hvor skaderne skyldes almindelig slitage, vil udskiftning af enkelte tagsten, tætning af rygningen eller måske en understrygning af tegltaget være fuldt ud tilstrækkeligt.
Hvad er en understrygning?
En understrygning er en behandling, som benyttes til at forlænge holdbarheden af et tegltag.
Tegltage er som nævnt blandt de typer af tag der har den længste levetid. Med den rette vedligeholdelse og pleje kan dit tegltag snildt blive 100 år, og måske endda mere.
Der kan dog ske det, at tagkonstruktionen over tid giver sig en del. Dette vil betyde, at der opstår revner mellem de enkelte tagsten. Disse utæthed kan føre til indtrængende fugt. Og så kan der hurtigt opstå problemer med frostsprængninger eller svamp.
Ved en understrygning tætnes disse revner og øvrige utætheder ved hjælp af fugemasse eller mørtel. En god understrygning kan gøre en kæmpe forskel for dit tag, og sætte det i stand til at holde i mange år ud over dets forventede levetid.
Med en rettidig understrygning kan du forebygge større problemer, som måske kan forårsage at du bliver nødt til at skifte hele taget ud. Når vi hos Murerfirmaet Romvig foretager en understrygning, tjekker vi samtidig hele taget for at vurdere, om der er tagsten som trænger til en udskiftning. Og er der ikke plads til at udføre en understrygning, kan vi benytte en alternativ metode, som kaldes en overstrygning.
Lad Murerfirmaet Romvig reparere taget på dit hus
Hvis dit tegltag er begyndt at udvise tegn på slitage, kan du altid tage kontakt til os. Vi udfører alle former for reparation og vedligeholdende behandling af tegltager, her under
- Tætning af rygninger
- Udskiftning af muret rygning
- Udskiftning af teglsten
- Udskiftning af rygningssten
- Understrygning af tegltag
- Overstrygning af teglsten
- Reparation af skorstene
- Udskiftning af udluftningshætter
- Udskiftning af skorstensinddækninger
Du er altid velkommen til at ringe og høre nærmere omkring reparation af tag på telefon 50 50 63 74. Du kan også sende os en besked via kontaktformularen på denne side – så vender vi tilbage snarest muligt.
Tagryg
Jeg er meget tilfreds med resultatet. Aftaler er overholdt
Søren Juel Jensen Nyborg





