Renovering af skorsten
Skorstenen er ubetinget dét sted på dit hus, som er mest udsat for vejr og vind. Derfor er skorstenen en udmærket indikator for, hvornår det er på tide at få gjort noget ved murværket i dit hus. En opmuret skorsten kan forfalde på samme måde som det øvrige murværk, og gør det som oftest før. Dette skyldes, at skorstenen sidder 100% udbeskyttet placeret på tagryggen, hvor alle fire sider konstant er udsat for solens skarpe stråler, for kraftige vindstød, og for sne, regn, is og slud, som slider på selv det mest bastante murværk.
Således kan skorstene få alle de samme dårligdomme som din facade: Sætningsrevner, nedslidte fuger, flækkede mursten, frost- og fugtskader, og selvfølgelig den ødelæggende hærgen fra de frygtede murbier, som lever af at gøre livet surt for bolig ejere. Murbier er en særdeles snu størrelse, som gaver sig ind via et meget lille hul i mørtelen og dernæst æder murværket op inde fra ved at graven huller og tunneller på kryds og tværs.
Da skorstenen er placeret højt, ser du ikke disse huller, før det måske er for sent. Derfor handler det om at holde mørtelen i skorstenens fuger så frisk og massiv som overhovedet muligt. Og derfor bør du få lavet nye fuger i skorsten med jævne mellemrum.
Kan jeg selv sætte nye fuger i skorsten?
Selv om skorstenen er opført i den samme type murværk som resten af huset, anbefales det ikke, at du selv giver dig i kast med reparation af skorsten.
For det første er det risikofyldt arbejde, fordi du skal helt op på taget og balancere med mørtelske og spand. For det andet er der andre faktorer, som gør sig gældende, når det handler om skader på skorstenen. Hvis skorstenen har stået kold i længere perioder – det vil sige, ikke har fået varmen fra et oliefyr, en pejs eller en brændeovn med jævne mellemrum – vil skorstenspiben være særligt udsat for fugtskader, som kan have svækket murværket yderligere. Og så ved du reelt ikke, om du har at gøre med en skorsten, som er på nippet til at styrte sammen.
Derfor er det en rigtig god idé at få fat på en erfaren murer, som har de rette redskaber og et trænet blik. En professionel murer kan kaste eet blik på din skorsten og fortælle dig, om den skal rives ned og erstattes med en ny skorsten, som mures op fra bunden, eller om du kan klare dig med nye fuger i skorsten.
Kan jeg ikke bare få fjernet skorstenen?
Hvis din skorsten er blændet, fordi du ikke længere bruger oliefyr eller brændeovn, kan det være fristende bare at få fjernet skorstenen frem for at få den repareret. Men det er faktisk synd – og i visse tilfælde slet ikke tilladt. En skorsten er for det meste en vigtig del af husets arkitektur – en slags ”kronen på værket”, så at sige. Dertil kommer, at mange ældre bygninger er omfattet af bevaringsbestemmelser, som siger, at skorstenen ikke må fjernes – heller ikke selv om du har købt og betalt huset.
Det anbefales derfor, at du lærer at leve med din skorsten som en del af det vedligeholdelsesarbejde, der følger med fast ejendom. Og så længe, du sørger for, at der indsættes nye fuger i skorsten fra tid til anden, vil du også opdage, at en smukt bevaret skorsten – selv om den står kold – er et større aktiv for dit hus, end du havde forestillet dig.
Få professionel murer til at forestå nye fuger i skorsten
Du kan få et godt tilbud på nye fuger i skorsten hos Murerfirmaet Romvig. Kontakt os på mail Mike@murerromvig.dk eller telefon 50 50 63 74 – så kommer vi gerne ud og besigtiger din bolig med henblik på nye fuger i skorsten.